Sulmona

Prøv at tage på marked i Sulmona, hvor hele Piazza Garibaldi er fyldt med handlende af alt fra store og flotte grøntsager, tøj, sko og isenkram osv. , uden tvivl en stor oplevelse for hele familien. Markedet har åbent hver onsdag og lørdag formiddag, og husk at tage en pause halvvejs på én af caféerne og køb jer en dejlig kold crodino og den obligatoriske souvenir; confetti blomster.

Om sommeren bliver der i Sulmona arrangeret en stor middelalderfest med flot ride opvisning og folk klædt ud i ægte middelalderstil. Lægger man derimod sin vej forbi Sulmona til påske, kan man deltage i den traditionelle begivenhed ”la madonna che scappa”.

 

Lago Sinizzo

Hvis hele familien trænger til sjov og afslapning, så tag til Lago Sinizzo ved San Demetrio nei Vestini, hvor vandet er så rent at man kan drikke direkte fra kilden, og der lever skildpadder i søen; hvorfor også kaldet ”skildpaddesøen”. Det er desuden muligt at grille på stedet, og der er en god legeplads til både de større og de mindre børn.

 

Scanno

Scanno er en flot gammel landsby kendt for dets traditionelle sorte klædedragter og dets uldproduktion, og er absolut et besøg værd i forbindelse en badetur ved Lago di Scanno. Her er det muligt at bade, leje en vandcykel, solbade eller måske gå en lang tur langs søen.

 

L'Aquila

L’Aquila er hovedstaden i Abruzzo provinsen, og med sine ca.80.000 indbyggere og lange historie er det gamle centrum og gå gade ved slottet absolut et besøg værd.

 

Pescara

Pescara ligger ca. en times kørsel fra lejlighederne, og kan tilbyde storbyliv og kilometervis af fantastiske badestrande.

 

Ovindoli & Campo Felice

Foretrækker man vinterferie, så kan Abruzzo tilbyde mange gode ski områder såvel alpint som på langrend. Gagliano Aterno ligger ca.30km fra to gode skisportssteder ved Ovindoli og Campo Felice.

 

Santo Stefano di Sessanio

Santo Stefano di Sessanio er blevet mest kendt for en af de mest omhyggelige byrestaureringer i Italien. Denne lille by med ca. 100 fastboende indbyggere har gennem en årrække været i stand til at trække investorere til, og har nu fået sit navn på italiens officielle liste over smukke byer "I borghi più belli d'Italia"

 

Roccacalascio

Rocca Calascio er italiens højst beliggende fæstning. Fæstningen er bygget i sten og mursten, og når man står ved slottet og kigger ned forstår valget af den strategiske position, men sværere er det at forstå hvordan byggematerialerne er blevet transporteret op i 1460 meters højde.

 

Campo Imperatore

Campo Imperatore er et 80km² stort plateau i Appenninerne, som ligger i mellem 1500 og 1900 meters højde over havet. Historisk set er området kendt for at være hjemsted for et af Italiens første alpine skisportssteder, og for at være stedet, hvor Mussolini blev holdt fanget og befriet i 1943.

 

Castelli

Byen kaldes for keramikkens hovedstad, og har både en lang historisk tradition indenfor fremstilling af keramik, og har den dag i dag et væld af små work shops, hvor det kun er fantasien der sætter grænser for, hvad man kan finde. Byen ligger desuden smukt for foden af Appeninernes højeste bjergtop, Corno Grande.

 

Cocullo

Er man I mellemitalien den første torsdag i maj, skal man opleve en af de mere bizarre traditioner i Cocullo. Til denne byfest indfanges slanger, som spiller en hovedrolle i det religiøse optog. En begivenhed der hvert år tiltrækker folk fra hele verden. Kommer man på andre tider af året, er Cocullo ikke en landsby, der skiller sig specielt ud fra den store mængde af uspolerede og charmerende middelalderlandsbyer området kan tilbyde.

 

Celano & Alba Fucens

Celano er én af mange flotte byer i området der ikke er blevet affolket i efterkrigsårene, men har forstået af beholde sit middelalderlige præg samtidig med at fungere som en moderne by. Alba Fucens derimod har ikke forstået af følge med tiden, men står som et vidnesbyrd over, hvordan romerne byggede byer. Man finder her blandt andet resterne af et gammelt romersk bad, et amfiteater, bymure og en basilika.

 

Meteorsø, trekking & ridning

Dalen, hvori lejlighederne ligger, og de bjerge der omkranser dalen giver de perfekte omgivelser til aktivt udendørsliv. Hvad enten man er til hest, cykel, kondi- eller vandresko er der muligheder for at bevæge sig gennem det fantastiske landskab.

 

Civita d'Antino

I den vestlige del af Abruzzo finder man den lille bjerglandsby Civita d’Antino der i perioden fra 1883 til 1911 ofte havde besøg fra Danmark. Den første kendte dansker der besøgte byen var Christian Zahrtmann der i 1882 havde fået tildelt det Anckerske Rejselegat. Efter at have opholdt sig i blandt andet Rom, Firenze, Lucca, Tivoli fra Oktober 1882 til maj 1883 blev Roms varme for trykkende og Zahrtmann søgte længere ind i landet i retning af Sora. Zahrtmann var ikke begejstret for Sora på grund af klima og den lave højde. En bekendt i Rom havde foreslået Zahrtmann at besøge byen Civita d'Antino for der fandtes den bedste vin, den bedste luft og det mest elskelige folkefærd. Zahrtmann drager afsted og forelsker sig i byen og dens fantastiske omgivelser. Fra sommeren 1883 frem til julen opholder Zahrtmann sig i Civita d'Antino og beskriver begejstret om sine oplevelser. De følgende år drager Zahrtmann ofte til Abruzzo for at komme tilbage til Civita d'Antino. 1890 har Zahrtmann besøg af P.S.Krøyer og Marie Krøyer, hvor billedet "Ved frokostbordet i Civita d'Antino" af P.S.Krøyer bliver malet. Frem til 1911 fortsætter Zahrtmann sine jævnlige besøg i Civita med forskellige elever og andre kunstnere. Fra 1911 sætter helbredet sine begrænsninger for yderligere rejser til Civita, men inden er det lykkedes Zahrtmann at blive æresborger og oprette en kunstnerskole i Civita d'Antino. I dag bærer Civita d'Antino stadig præg af den danske kunstner koloni der for 100 år siden holdt til i byen. En dansksproget mindeplade og vejnavne som Viale Scandinavia, Via Jorgensen og Piazza Zahrtmann samt reproduktioner af dansk guldalderkunst i barer og private hjem fortæller sin tydelige historie ombyens tiltrækningskraft på en flok danske kunstnere for mere end 100 år siden. Civita d'Antino er placeret på et bjergfremspring med fantastisk udsigt til alle sider. Mod øst dækker en bjergkæde for de til tider kolde vintervinde fra Balkan og mod sydvest er der dækket for de brændende sommerstrømme fra Afrika. Sammen med en relativ lav luftfugtighed betyder det at det med Zahrtmanns ord "Aldrig meget varmt, aldrig koldt". For en by beliggende i 904 m.o.h. er det et særsyn at se oliventræer, men det milde klima i Civita d'Antino giver gode vækstbetingelser for oliven.

 

 

Nyhedsbrev

social media

   

 

Madkursus

Se vores tilbud på madkurser i Italien

 
 
 
 
Gå til toppen